Her præsenteres et nyt og omfattende bud på, hvordan landskaber i vestlig billedkunst lader sig tolke i forhold til de kulturer, der skabte dem.

Dens afsæt er et hidtil uudforsket udviklingsmønster, der præger landskabsskildringen fra hulemalerierne i ældre stenalder frem til 1800-tallets moder og shynitet. Gennem en strukturalistisk sammenligning mellem dette mønster og yderligere tre anal...